I dag vil vi tale om vejen til "Sestrenkiye" dachaerne, eller rettere til grænsefladen mellem floderne Panfentiev og Vikhlyantseva, blandt befolkningen i "Sestrenkin bukser", og om det er værd at gå der på cykel.
Denne vej, i modsætning til de fleste andre omkring Kamyshin, bugner ikke af landskaber. Rundt omkring er der sammenhængende marker og sommerhuse og to små nåleskove.
Det har dog et stort plus, hvilket også er et minus. Næsten 4 km i retning af "søstre" går vejen ned, så du behøver ikke at træde i dette øjeblik. Det viser sig sådan noget: 2 km nedstigning, derefter 300 meter en lille opstigning med en sving. Og så langs dachas yderligere 2 km nedstigning. Og selvfølgelig skal du forstå, at du på vej tilbage næsten altid bliver nødt til at gå op ad bakke. Men det er værd at bemærke, at opstigningen ikke er stejl, og hvis du ønsker det og lidt fysisk forberedelse, kan du klatre på den på en cykel.
En anden behagelig faktor ved denne rute er den skønhed, der venter den rejsende i slutningen af stien. Efter at have nærmet sig bredden af floden kan du arrangere en lille picnic for at få styrke til returrejsen.
Et andet ikke det mest behagelige øjeblik på denne rute er, at vejen ved afkørslen fra Kamyshin og før starten af nedstigningen udelukkende består af dybt løst sand. Ikke alle, selv en meget veluddannet atlet, vil være i stand til at ride på dette sand. Så vær forberedt på at rulle din cykel et stykke tid.
Generelt er det værd at gå der mindst en gang, selvom du kender "søstre" som din ryg, men du har aldrig kørt på en cykel der. Hvor ellers kan du finde en 4 km lang skråning inden for rækkevidde af byen. Det er umagen værd at nyde denne nedstigning på vej tilbage. Og den friske flodluft, der venter på dig i mål, giver dig et boost af livlighed og får dig til ikke at tro, at vejen tilbage går op ad bakke.
Der er også mulighed for at omgå den sandede del af vejen langs Volgograd-motorvejen. Imidlertid ønsker ikke alle at cykle langs motorvejen og forlænge deres rejse med flere kilometer.
